Livets ulidelige lethed

Dén titel er en genial bogtitel.

Engang pløjede jeg mig gennem bøger. Som barn læste jeg på toilettet, når jeg spiste, og nogle gange, når jeg var i bad. Som teenager læste jeg de største kvindelige romanforfattere. I 20’erne startede jeg med selvudviklingslitteratur og spiritualitet, kvantefysisk videnskab, religioner, filosofi mv. I 20’erne læste jeg 50 sider i timen.

For tiden læser jeg ikke så meget. Men jeg skriver. Jeg har netop haft en telefonsamtale med mine børns far, hvor han opfordrede mig til, at skrive. Han sagde: ‘Selv min mor siger det, hun skal jo skrive’. Han sagde: ‘Der er ikke nogen der synes du ikke skal skrive’. Jeg er taknemmelig.

Fra næste uge kører vi vores børn ind i ny børnehave og SFO i Faxe Ladeplads. Fra næste uge har jeg gæstehuset ved mine børns fars hus til rådighed i Faxe Ladeplads. Hvor jeg kan være aktiv mor. Grøn have, hvor vi kan pleje blomster og afgrøder, hoppe på trampolin, ligge i græsset, se på og dufte havet. Vi kan bade hver dag, der er 50 meter til vandkanten. Alt tyder på at krigen virkelig er slut, og at vi herfra nu samarbejder om en lykkelig, fredelig barndom for vores børn.

Jeg har leget prinsesse i nogle uger. Det har været fantastisk. Oplevet ekstatiske have, været flydende, dirret, blomstret. Der var sådan en flot udsigt ud i fremtiden, og jeg har sprudlet over, at mærke en flod af kreativitet og konstruktivitet vælde fra mit indre. Kærlighed er en vidunderlig eleksir. Og den vælder indefra, ikke at forglemme.

Lige nu er jeg i transit. Følte i går mit sind danse piruetter, og valgte at synke indad for at finde roen og gå ind i hjertets inderste kammer, for at finde de største og bedste svar. Her bliver jeg nok en tid. Livet forvandler sig mellem mine fingre og foran mine øjne. I mit hjerte. Jeg ser, absorberer, næres af forårets skønhed og livets mildhed. Tak til livet, fordi det vedbliver at undervise mig, og minder mig om, at kun med hjertet kan man se…

Jeg føler mig meget stærk og åben. Tillidsfuld.