Jeg har importeret min gamle blog! Hermed bryder jeg med en gammel praksis, med at slette fortiden. Jeg har med tiden slettet det meste af det jeg har skrevet, fordi jeg skammede mig, når jeg læste hvordan jeg tidligere opfattede min verden. Jeg har brændt gamle dagbøger fra mine teenageår, hvori jeg blandt meget andet beskrev at jeg ville gøre mig umage med at blive ‘perfekt’, så mine dybt alkoholiserede forældre kunne have det godt(stort ansvar at bære på sine skuldre). Jeg har brændt opgaver, slettet diverse udkast til bogmanuskripter, og da jeg i sin tid skulle flytte fra Fyn til Sjælland, da mit livs største ‘kærlighedsmæssige’ mareridt startede, måtte jeg i hast kassere diverse, for at få plads til...

Længe, rigtig længe, har jeg været bange for at skrive om personlige ting. Jeg har på en eller anden måde følt jeg var ‘færdig’. Ikke færdig med at skrive, og så alligevel. Men ‘færdig’ som menneske. Det har været så ualmindeligt barskt at gennemgå lange perlerækker af bitre kampe med mine børns fædre, der til slut endte i myndighedsregi, med en fejlagtig definition af mig, som ‘uegnet som mor’. Det har knust mig til støv. At være mor var altid det største for mig. At få dette fundament fjernet ødelagde enhver retning i mit liv. Der har ALTID været kamp i mit liv, hvad angår de mænd jeg har skabt børn med. Det er nogle lange historier, som vil dryppe...