Tilbage

Tidligere indlæg

Brændende bøger

Jeg har importeret min gamle blog! Hermed bryder jeg med en gammel praksis, med at slette fortiden. Jeg har med tiden slettet det meste af det jeg har skrevet, fordi jeg skammede mig, når jeg læste hvordan jeg tidligere opfattede min verden. Jeg har brændt gamle dagbøger fra mine teenageår, hvori jeg blandt meget andet beskrev at jeg ville gøre mig umage med at blive ‘perfekt’, så mine dybt alkoholiserede forældre kunne have det godt(stort ansvar at bære på sine skuldre). Jeg har brændt opgaver, slettet diverse udkast til bogmanuskripter, og da jeg i sin tid skulle flytte fra Fyn til Sjælland, da mit livs største ‘kærlighedsmæssige’ mareridt startede, måtte jeg i hast kassere diverse, for at få plads til mit liv i en for lille flyttebil, smed jeg 250 præmierosetter og vel omkring 100 pokaler fra diverse ridespringstævner på lossepladsen(dette har jeg fortrudt bitterligt en del gange siden).

Så nu prøver jeg noget nyt. At lade fortiden være det den var, og tage den med mig herind i nutiden. Derfor er der på denne helt nye blog 290 blogindlæg fra perioden 2011-2015. Eksportering/importeingsværktøjet har ikke virket helt optimalt, så visse billeder er smuttet i processen, men disse er også af mindre væsentlighed, idet det er teksten i bogen, der har relevans, i denne sammenhæng.

 

depositphotos_84091422_original

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage