Det er stadig et mareridt, og det er stadig dybt surrealistisk, at mine børn er anbragt på børnehjem. Jeg har fået indblik i en del af systemet, en del af verden, jeg aldrig havde drømt om jeg skulle beskæftige mig med. Det er så svært at fatte. Jeg har begået nogle fejl hen af vejen, nogle fejl med alkohol, og nogle fejl med de intimrelationer, jeg har indgået i. Jeg arbejder hver dag på, at rette op på mine fejl, og blive en bedre og bedre udgave af mig selv. Dét at jeg har indgået i konfliktfyldte intimrelationer, danner en del af argumentationen for at børnene er anbragt, fra kommunens side. Man kan sige… Havde jeg ikke indgået i intimrelationer...

Jeg har ikke blogget længe, da jeg blev anbefalet, at holde mine kort tæt til kroppen, grundet den hæslige trussel om at myndighederne ville anbringe mine børn. Nu har de gjort det. Til tre absurde måneders udredning. På et vagt, meningsløst grundlag. Det er tragisk! Jeg er klar over, at der er situationer, hvor forældre slet og ret er inkompetente eller ude af stand til at tage vare på deres børn. Klar over at det i visse tilfælde er bedst, at børn lever væk fra deres forældre. Men jeg er også klar over, at dette ikke er tilfældet i mine børns situation. Det føles så ekstremt og absurd, at være fremstillet som jeg er blevet i denne sag. Så grotesk,...