Årets allersidste dag

Da jeg sad til det skæbnessvangre møde i begyndelsen af oktober, hvor mine børns midlertidige skæbne skulle afgøres, var een af de ting, jeg skulle forsvare og forklare, hvorfor jeg har ændret mit navn for nogle år tilbage. Det føltes dybt absurd, og gjorde mig temmelig forvirret. Det er længe siden jeg har blogget. Jeg har været bange for det. Jeg er blevet frarådet og advaret mod det. Jeg er ‘blevet stillet til ansvar’ for det, og har skullet forklare myndighedspersoner ‘hvorfor’ jeg blogger og hvorfor jeg blogger om det jeg gør. Psykologer undrede sig over, hvorfor jeg ikke bare skriver fiktion. Øhhh…? Jeg undrede mig over, at de stiller sig til dommere over mit kunstneriske udfold. Jeg spørger mig...

Livsfase

Jeg har netop sagt farvel til mine børn for sidste gang efter samvær på bülowsvej. Jeg ved ikke hvornår jeg ser dem igen. Det er snart jul, men det føles ærlig talt mere som påske… På fredag flytter børnene hjem til deres far, og herfra har han magten. Kommunen ville lade denne manøvre ske, hvis jeg ‘nøjedes’ med at afgive bopælen. Men faderen og hans advokat har stejlt nægtet enhver forhandling, og ville hellere lade børnene bo på bülowsvej på ubestemt tid, end at vi bevarede fælles forældremyndighed. Han vil end ikke lave aftaler om samvær, ‘det skal statsforvaltningen gøre’. Hvornår de får tid til det må jeg afvente. Og jeg har valgt at afgive forældremyndigheden. Det er som et...