Jeg er i min lejlighed på Amagerbro med mine børn. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se guldknoppen på Vor Frelser kirke på Christianshavn, over hustagene. Den kirke tilhører vi, når vi bor her. Det er byens smukkeste kirke, for mig. Vi har ikke brugt lejligheden siden nytår. I månedsvis har jeg planlagt at opsige den, for at bo varigt i kolonihaven ved Grøndalsparken. Men noget har holdt mig tilbage fra den opsigelse, og de seneste måneder viste mig tydeligt hvorfor. Nu er vi her igen. På et tidspunkt troede jeg, jeg havde opsagt den, men jeg havde åbenbart fulgt en forkert procedure. Det er lettende. Det ville være strengt, om jeg skulle bakse med at finde passende ny bolig...

Der er og har hele vejen været, sådan en sød og mild trøst i, at blive bevidst om, at selv de som er ret langt på rejsen, de som jeg lærer fra, også stadig er i proces, ikke er færdige. Jeg har mødt mange gennem tiden, som havde det bedst med at give indtryk og udtryk af, at de var færdige, og nu kun er overbærende og ophøjede redskaber for andres fortsatte processen i at vikle sig ud af sig selv. De ego-spirituelle. De med maskerne. De der gemmer sig bag smarte højspirituelle fraser, giver indtryk af at være ‘åh, så klarsynede og rensede og næstekærlige og on top of it all’ og i reglen gerne peger fingre, patroniserer og...

Jeg var til en fantastisk kakao-ceremoni i går i huset på Klintet i Højerup, Stevns, hos de dejligste Vera & Uffe. Ceremonien blev faciliteret af kakao-shamanen Keith Wilson, som bor i Guatemala. Der var så meget kærlighed og nærvær tilstede. Det var dybt magisk og forvandlende. Keith har gennem tiden, hjulpet massevis af mennesker med at ‘Get out of their own way’ ~ altså standse med at stå i vejen for sig selv, og frisætte det kæmpe potentiale, der ligger indeni hver enkel. Ved starten af ceremonien så han, at jeg havde lukket mit hjerte, allerede som lille pige, fordi de der var omkring mig blev skræmt af den kæmpe kærlighedspower, der strømmede herfra. Han bad mig åbne for den...

Jeg har fået et nyt liv. Jeg bliver ved med at måbe over det! Så meget er jo i sagens natur det samme, for jeg er det samme sted og er ‘den samme’, men det er alligevel noget der er så uforståeligt anderledes. Der er noget der er forsvundet. Det er blevet så meget mere enkelt at være til og følge den indre vejledning, følge livets strøm. Der er en ufattelig ro og balance over mit liv. Disse forgangne dage har været gyldne og jeg har sådan en inderlig grundtone af glæde og nærvær. Jeg føler mig klar i tanken, og har truffet valg, lagt en plan for mit og mine børns liv, ud fra fornuftig vurderen, perspektiveren, truffet nogle...

I går havde jeg mine udlejers bedsteforældre i haven i mange timer. De gik virkelig til den, med symbolsk at skære tjørnekratten ned om prinsesseslottet, hvor jeg er vågnet efter at have sovet i hundreder af år. Det er gået op for mig, at denne kolonihaveforenings bestyrelse har nogle ret stringente regler for, hvorledes en have må se ud. Og den tykke, bløde væg af vækst og blade, som hidtil har skærmet ud mod havestien har åbenbart været en ulovlighed i forhold til kolonihavens reglement. Blot dét ophæver næsten det attraktive ved denne have. Det er også gået op for mig, at det er forbudt at lave bål. Nu har jeg opsagt mit lejemål, og i går ville disse bedsteforældre...