Vi er kærlighedsvæsener

Jeg har været til ceremoniel samling på min spirituelle træning ved Mysterieskolen, under Lars Muhl og Githa Ben David, i dag. Rummet er lukket og det er fortroligt hvad vi specifikt foretager os. Men det har været smukt, og inkluderet parvis healing af en aktuel problematik vi skulle møde op med. Sårbart, blødt, smukt. Vi har sunget, blevet undervist i enhed, fællesskab, kærlighed, har arbejdet med overtoner og lydens og stemmens healing i vores store forsamling, i enhed.

Størst af alt er Kærligheden. Livet har leveret mig nogle lektioner på dén konto gennem tiden. Og det standser livet ikke med. Således er jeg blevet leveret en ny og uvant slags udfordring i det intimt kærlighedsmæssige rum. En ydre kraft, som jeg ikke er direkte relateret til, forsøger at give mig mundkurv på. Det er dels grinagtigt, dels ufatteligt, efter jeg i årevis har båret fanen for at have lov at være fri, og udtrykke og være det jeg er og vil.
Det glæder mig, at kunne behandle det med modenhed, integritet og ro. I dag er jeg blevet ledt til hjertets inderste kammer, hvor al sandhed og alle svar ligger. Og min indre guidance fungerer upåklageligt. Alle svar rinder fra indeni. Vi er skabt i Guds billede, altså er vi Gud.

Jeg havde en dejlig samtale forleden med en dejlig ven. Han illustrerede verden via yin/yan symbolet, og al den virak der foregår i samfundet, i politik, i verden, som den lille sorte plet i det hvide, som skaber sig, fordi den vil gøre opmærksom på sig selv, og har lidt svært ved at finde sig til rette med kun at være den lille sorte plet i det hvide. Men det er jo fint nok på bundlinien. På den anden side, er der jo en lille hvid plet i det sorte. Skaberiet bunder jo dybest set i et umodent ego. For i denne verden af materie, lever vi i kontrast. Der er mørke og der er lys. Og lyset tager til. For størst af alt er kærligheden.

Som menneskevæsener har vi en unik evne til at elske. Vores evolutionære rejse fører os ekspansivt i en retning, hvor etik, fællesskab, åben bevidsthed, kærlighed, vågner og vokser. Der er dét, der vil kæmpe, kontrollere, undertrykke, men i virkeligheden har det så utroligt lidt fæste, da dets drivkraft er at fundere på og benytte sig af frygt. Frygt og kærlighed er ikke forenelige. Frygt er en opfundet illusion, som er trukket ned over menneskeheden, og blandet godt og grundigt med begreber som synd, skyld og skam. Men vi er hverken syndige, skyldige eller bør skamme os. For vi er skabt i Guds billede, vi er Gud, og Gud er kærlighed. Det er så ganske enkelt.

Jeg elsker. Jeg ser min verden folde sig ud som et blomsterhav, og jeg er glad for at være mig. Jeg elsker at være udstyret med et åbent sind, der fastholder, at ville ekspandere, undersøge, eksperimentere, lære, udvikle, afvikle, elske. Jeg ved, at livet fortløbende bringer mig de lektioner der skal til, for at jeg bliver ved med at vokse. Jeg takker for dem. Jeg takker for de barske lektioner, og især for, at lektionerne for tiden er blødere end hidtil. For at jeg med livet i sammenspil, har forvandlet min verden til et mere blødt og tilregneligt sted, at færdes.

Vi er kærlighedsvæsener, og jeg møder kærlighedsvæsener overalt hvor end jeg vender mit blik og mit hjerte. Tak for det!

Ceremonien i dag, afsluttede med at en hel sal af salige mennesker i fællesskab sang denne sang. I og for fællesskab og enhed. Vi er ét.