Når musikken spiller

Hvirvel, hvirvel
Når musikken spiller
Manden elsker
med sin kontrabas
så han sveder
så det drypper
En anden kærtegner
en tangentrække
på et piano
så hjertet kildres
Mens manden
med stikkerne
til trommerne
fremfører
melodiøs
trommespil
Det er ikke alle
der kan dét
Saxofonen
glimter
i lyset
Toner
triller ud
cellerne vågner
og han føles
som en slangetæmmer
Når kroppen
vil danse
slanger sig
vipper, vugger, bugter, svajer
En ekstase
som vægtløse kolbøtter
Når musikken spiller
Mænd med
for mange procenter
i blodet
taler over sig
og under sig
under hjernens
og hjertets
bevidsthed
på jagt
på udkig
det levende
sitrende liv
Der vil
befrugte
alt i verden
ægges, vægges, kækkes
af den
blide, bløde
feminine natur
Vil eje
og besidde
det fertile
moder natur
Alt for
vrede mænd
der sprutter
og kaster
mod hinanden
som hanekamp
og man
forsøger
at glatte ud
Som et spørgsmålstegn
der bliver til
et evighedssymbol
Uforstående
lettere chokeret
Mens
åndedraget er tungt
Læberne smiler
Øjnene stråler
af hjertets fryd
fordi alting
er levende
Når musikken spiller
Søen blev til guld
og fader sol
holdt om mig
førend
natten tog sin ende