Sætter ord på min verden

Siden mine tiders morgen, som dette menneske, i denne krop, har jeg observeret, og tidligt indså jeg, at jeg er god til og har stor passion ved, at beskrive det jeg observerer. Jeg sætter ord på verden, på min verden. Jeg samler viden og oplevelser og lader dem blive små mere eller mindre bestandige kunstværker af ord… Eller til åbne livsanskuelsesforslag, inspiration, OPRÅB. Ligesom mit speciale på min uddannelse som textil designer, hed: ‘Følelser i form’ og beskæftigede sig med begrebet ‘Det skabende menneske’, Jungs arketypologi, kunstterapi mm.

Naturligvis har andre mennesker holdninger til ‘mine følelser i form’ – eller i ord. Men jeg er sgu dødtræt af at skulle forholde mig til det. Jeg mærker en trang til at holde min kæft, for jeg skriver og beskriver ikke for at skulle diskutere, fordømmes, analyseres. Men – jeg KAN IKKE holde min kæft ret lang tid af gangen. Min verden får substans gennem at udtrykke mig. Jeg skriver fordi jeg skriver, og jeg mener det jeg skriver.

Senest har jeg oplevet nogle mennesker angribe mig og have behov for at udstille og straffe mig i forskellige grader af aggressivitet, fordi jeg har delt mine oplevelser og reflektioner. Blot på facebook blev een stærkt forurettet over, at jeg slettede et opslag hun havde lagt på min facebook væg, der vedrørte vedkommendes analyser af mig. Analyser jeg ikke havde bedt om og ikke ønskede. Jeg kender ovenikøbet ikke vedkommende, jeg har aldrig mødt vedkommende sågar, men vedkommende mener åbenbart at kende mig. En anden, som jeg har kommunikeret med dagligt i månedsvis fremførte pludselig en hård og kynisk energi imod mig, og regnede domme ned over mig, skuffet i sin åbenbare desillusion i forhold til hvad vedkommende havde skabt af ideer og billeder omkring hvad jeg var og burde være, – stillet op imod hvad jeg ER. Hvilket jo i grunden er foranderligt. For jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt, og det er jeg stolt af. Således mener jeg selv, at jeg holder min tanke fri.
Der er så mange, der har så mange holdninger til og følelser omkring: Hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det, så mange der har trang til at analysere, pege fingre, dømme og fordømme, give gode råd, straffe, udstille. Typisk mennesker der ikke kender mig andet end gennem denne skærm eller flygtige møder og oplevelser, aldrig har mødt MIG. Hvad fanden skal jeg bruge det til? I ved ikke en skid, I oplever verden gennem jeres optik, som jeg oplever verden gennem min.

Jeg er kunstner og eklektisk filosoferende menneske. Jeg har studeret filosofi, psykologi, pædagogik og spiritualitet i mange år. Jeg har i mange år beskæftiget mig med begrebet ‘frihed’. Kaldt mig frihedsforkæmper og spekuleret i spørgsmålet: ‘Hvor fri kan man være?’. Mit hjerte brænder for de fordømte og forsømte, de skæve, de udstødte, de undertrykte. For fri udfoldelse og for frihed. Og for kærlighed.

Jeg påkræver mig min ret til at udtrykke mig, jævnfør ideen om ytringsfrihed. Og jeg gider ikke bruge min tid på mennesker eller ‘institutioner’, der fordømmer mig, vil diskutere med mig, analysere mig, pege fingre af mig, straffe mig, udstøde mig.
Det er fuldstændig ligegyldigt, om jeg laver fejltrin og sågar gedigne fadæser på min vej, om jeg er et fejlbarligt menneske – hvilket vi alle er, om jeg gør mig til grin, sætter mig selv i fare osv. Det forhindrer ikke min ret til at udtrykke mig. Jeg skriver ikke og jeg lever ikke for at blive verificeret og legitimiseret af det utal af smagsdommere, der sidder der ude, og hvis engagement består i at sable andre mennesker ned.

Jeg skriver heller ikke for at skade nogen, krænke nogen, udstille nogen. Som visse andre får lyst til at gøre mod mig, fordi jeg skriver og udtrykker mig.

Jeg skriver og uddtrykker mig i kærlighed og vedkommenhed til eksistensen, til livet, til friheden, til mine medmennesker. Fremfor at bruge tid på om jeg og det jeg gør, er rigtigt eller forkert, så gør dog noget selv, for fanden, mennesker. Eller lad være. Og lad være, at kræve, at jeg skal bruge min dyrebare tid på jer, der har travlt med mig. JEG har travlt med livet i og omkring mig!

Hold nu bare jeres kæft, jeg passer alligevel ikke ind i een af de utallige kasser i vil have mig til at kvæles i.

Jeg skriver fordi jeg skriver og jeg mener det jeg skriver!