Mit nye liv

Jeg har fået et nyt liv. Jeg bliver ved med at måbe over det! Så meget er jo i sagens natur det samme, for jeg er det samme sted og er ‘den samme’, men det er alligevel noget der er så uforståeligt anderledes. Der er noget der er forsvundet. Det er blevet så meget mere enkelt at være til og følge den indre vejledning, følge livets strøm.

Der er en ufattelig ro og balance over mit liv. Disse forgangne dage har været gyldne og jeg har sådan en inderlig grundtone af glæde og nærvær. Jeg føler mig klar i tanken, og har truffet valg, lagt en plan for mit og mine børns liv, ud fra fornuftig vurderen, perspektiveren, truffet nogle nye valg, som er baseret på det der er, uden krav eller forventning til nogen anden i mit felt. Jeg føler mig tryg.

Jeg glæder mig til at flytte tilbage til min lejlighed nu. Jeg nåede kun lige at få den sidste år, før jeg lige skulle ud på et dybt lærerigt eventyr som kolonihavebeboer mm. Det er en stor, nyistandsat, komfortabel lejlighed. Jeg er ikke vild med at leve i lejlighed, men det er jo typisk sådan man lever i byen. Den ligger centralt, og tæt på store naturområder, samt Christiania, som er et kreativt mekka for mig.

Det var så storartet forleden, at dekorere i Operaen. Mine talenter begynder at give større mening, jeg får en samling på dem og på min vej med dem. Jeg føler mig så priviligeret over at kunne lave energiarbejde i så stor en skala, og på så alternativ måde. Som scenekunst ved koncerter. Dén aften spillede Thor i underetagen, på Jazzklubben. Det var lidt sært og akavet først, men også interessant. Jeg gik ned og hilste på ham, og vi havde et fint og kærligt møde. Men det var også storartet, at være ude i anden sammenhæng, og bare møde ham, og gå derfra igen. Tage selv hjem. Være min egen lykkes smed, uden at skulle være engageret i nogle faste aftaler med nogen som helst, uden at skulle vente eller arrangere, men bare være mig, og gøre som bare jeg følte for.

Det har været en dejlig weekend, og jeg har set til Thor, på en fri, glædesfyldt måde, det har været dejligt det der har været. Vi er en kort periode endnu naboer, og der er fred i den tilstand. Det er rart. Og også lidt uforståeligt, idet det faktisk var så barskt, umiddelbart håbløst og konfliktfyldt imellem os, for nyligt, og jeg var åben for, at vi fremover på ingen måde kunne relatere i laaang tid, om nogensinde. Jeg ved jeg har ændret mig, og det føles som om han også har. Der er ihvertfald både ro og harmoni, og respekt. Jeg er tilladt mig mit rum. Og jeg står fast på jorden. Jeg synes at opleve nogle virkelig radikale forandringer i mit felt, og er oprigtigt forbløffet over at se effekterne af det indre arbejde, der har udfoldet sig i mig, siden mit sammenbrud. Der er noget der er forbavsende anderledes i min verden.

I går var en helt særlig planetarisk konstellation, som i alternative kredse blev beskrevet som en Freds Portal Aktivering, som kunne bevirke at alle dybt forankrede konflikter på overfladen af ??planeten kunne begynde endeligt at opløses. Det gav mening at gribe denne lejlighed og gøre dagen særlig og ceremoniel. Jeg fik lejlighed til at dekorere scenen på Børneteateret og sprede en bevidst og dybt kærlig energi og intention dér. Det var storartet. Der var så mange af de dejlige mennesker, så meget kærlighed og glæde. Der mødte nogle af de allerdejligste mennesker op, der var så mange mennesker som jeg så oprigtigt holder af. De tilstedeværende nød min sceneinstallation.

Det er blevet meget lettere for mig, at være tilstede. Jeg har trukket min energi hjem, og funderer stærkt i dette hjem. Det fungerer fint at færdes i natklub på denne måde. Jeg kan med lethed mærke, når jeg skal udenfor og have luft, forbinde med jorden og være i fred. Jeg sad på et tidspunkt på en plæne og betragtede den smukke stjernehimmel og månen. En mand kom hen til mig og spurgte om han måtte slå sig ned. Han var sydamerikaner, og boede i tipi på Christiania. Han sagde han havde set mig indenfor, og var draget af min energi, men at det var svært at skabe kontakt med så mange mennesker tilstede. Jeg sagde til ham, at jeg ikke er let at skabe kontakt til, i et sådant miljø, fordi jeg har trukket min energi hjem, og er varsom med hvem der intefererer med den. Det blev sådan et interessant og rent møde med ham. Han lyttede virkelig dybt og glædesstrålende til mine ord, og var så dybt beæret over vores møde. Han var meget betaget af min energi, og heraf kunne vi have en ren samtale om det naturlige i, at det maskuline og det feminine drages af hinanden, og vil danse sammen. Det er en naturlov. Men som jeg sagde til ham, betyder det ikke, at man hovedkulds skal kaste sig ud i dén nysgerrighed, blot fordi der er en dragning. For den er i virkeligheden alle vegne. Det er så afgørende vigtigt at bevæge sig bevidst mellem andre mennesker. Så vigtigt, at have energien hjemme og ikke mixe sin energi med tilfælde umiddelbart interessante andre, på måder der skaber bindinger og energetiske print, man ikke kender omfanget eller konsekvensen af, med mennesker hvis livsstil og livsanskuelser man ikke er bekendte med. Det er så vigtigt at lære andre mennesker ordentligt at kende, før man kaster sig ud i romantiske eventyr, -udlevelser og -forestillinger. Der er alt for mange mennesker, der har alt for travlt, og higer og søger og længes udenfor dem selv, efter opfyldelse af deres tomrum, efter adspredelse, efter bekræftelse og anerkendelse, efter hurtige fixes. De er slet ikke interessante. Integritet derimod, er interessant. Dé møder, der er oprigtige, de møder der er som et gensyn med en gammel velkendt, fulde af kærlighed og udsigter. Der hvor der er ‘hul igennem’, samklang, på et dybere niveau end den umiddelbare energetiske, eventuelt seksuelle dragning. Begæret versus det ægte, varige.

Jeg blev en slags lærer for denne mand, og han lyttede virkelig opmærksomt, glædesfuldt og nærmest lettet til hvad jeg sagde. Vi talte også om andre dybe emner, end dragningen mellem det maskuline og det feminine. Og jeg var på ingen måde interesseret i intim interaktion med ham eller nogen anden, det var bare et rent og smukt møde, og gav mig lejlighed til at høre mig selv fortælle, hvor meget jeg har udviklet og forvandlet mig, hvor meget jeg har lært, indset, forstået. På mystisk vis sad jeg dér og spontant udtalte visdom til en tilfældig fremmed under den klare måne.

Jeg nød festen, men jeg nød også at gå derfra mens den stadig var i fuldt flor, og tage hjem med mig selv, og sove. Mæt og glad og tryg. Standse mens legen er god… Jeg har for mange gange siddet dér og ventet i timevis på en anden, og dette tjener mig ikke. Det tjener mig, at være sand over for mig selv. Jeg har fået et nyt liv. Jeg er lykkelig for den udvikling dette liv har taget gennem de seneste fem uger. Jeg er så fortrøstningsfuld og tryg omkring alt det kommende.

Jeg tager mig selv, min kunst, min energi, mit talent, dybt seriøst nu. Tiden er nu. Jeg er klar.