Du skal nyde, før du kan yde

Jeg tror ikke på politik

Politik er processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område. På trods af, at betegnelsen sædvanligvis anvendes på stater, kan politik observeres i alle menneskelige (og nogle ikke-menneskelige) gruppeinteraktioner, inklusive virksomheder samt akademiske og religiøse institutioner. Det politiske system anskues ofte ved hjælp af modeller.

Statskundskab (og politiske studier) er studiet af politisk opførsel og undersøger tilegnelsen og anvendelsen af politisk magt.

I praksis beskriver politik landes organisatoriske opbygning fra statsoverhovedet over parlamentet ned til borgeren.

~ Wikipedia

Jeg går ikke meget op i politik, og har aldrig gjort det. Jo, dengang jeg gik i gymnasiet, og vi fik politiske besøg, der skulle oplyse os om partiernes holdninger og strategier, lyttede jeg nogenlunde ildfuldt, og troede også, at jeg gjorde en forskel, ved at gå til stemmeurnerne. Jeg stemmer ikke mere, og har ikke gjort det længe. Der vil uden tvivl være de, der mener, at det er ignorant. Men eftersom det synes lidt omsonst, hvem end man stemmer på, så finder jeg det grundlæggende meningsløst og som energispild, at stemme eller at gå op i politik.

Barack Obama skulle være verdens store redder. Allerede i 2007, før han var blevet sat ind som præsident, forkyndte han, at han, så snart han blev præsident, ville lade det være påbudt, at man på fødevarers etiketter kunne se, om disse indeholdt GMO, altså genmodifikation, genmanipulation, gensplejsning. Men Barack Obama har nu underskrevet og godkendt en lov, der fritager Monsanto for muligheden for at blive retsforfulgt, når det senere bliver beviseligt, at de fødselsdefekter osv, vi kommer til at se i de kommende ti-tyve år kan tilbageføres direkte til GMO afgrøder.
Som een af mine venner skriver på facebook: “Han vil efter alt at dømme blive husket som den største forræder i moderne tid.
Manden, der kunne have stoppet det største katastrofe-eksperiment med over trehundrede millioner menneskerotter som forsøgsdyr — og han gjorde det ikke.”

Regeringen og fødevareminister Mette Gjerskov siger ja til brugen og markedsføring af GMO. Der dyrkes GMO i Danmark. Slagtedyr fodres med GMO. Det er sågar tilladt, at der er op til 1% GMO i ØKOLOGISKE VARER.

Regeringer ser tilsyneladende ingen problemer i brugen af GMO, omend disse beslutninger møder hård kritik fra en række miljøorganisationer.

Mainstream medierne ligger under for magthaverne. De serverer tydeligvis de informationer, som magthaverne ønsker serveret. Det er set i så mange sammenhænge, som eksempelvis vedrørende det såkaldte terrorattentat på twintowers i 2001, og den såkaldte ‘krig mod terror’, samt i mange andre henseender. I lørdags var der globalt set stor protest mod GMO og det bagvedliggende firma Monsanto, og oprøret mod GMO og Monsanto buldrer og brager på de sociale medier, såsom facebook, men mainstream medierne giver det ingen eller ringe bevågenhed. Og ja, hvorfor skulle de? Magthaverne fortæller jo at det er tilladt og okay…

Jeg tror ikke på politik. Det er så himmelråbende tydeligt, at det politikernes præsenterer i deres valgkampagner, ikke stemmer overens med det de udfører, når de først sidder på magten. Vi ser det i så mange henseender, på de økonomiske områder, på undervisnings- og skole området, på plejeområdet mv mv. Der er mange i samfundet, der er kede af, og rent praktisk, bliver berørte af, at blive bondefanget, ved at vælge en regering, som efterfølgende holder dem for nar, og ikke lever op til de løfter de blev valgt på.

Jeg betragter det politiske system som een stor omgang manipulation af den kollektive bevidsthed, i stil med manipulation af gener og afgrøder. Jeg ser befolkningen blive slaver af forfatninger, som er fulde af løgne og tilsløring. Og vi følger bare med, og tror at det hele er som det skal være, og at det da bare er tidens tand og naturlig udvikling.

Gennem de seneste hundrede år, har vi gennemlevet en ekstrem udvikling, på virkelig mange områder i livet og vi er vel for så vidt helt forpustede. Udvikling vedrørende sygdomsbehandling, kvindefrigørelse, økonomi, luftfart, telekommunikation, globalisering, teknologi osv osv. Da jeg var barn, og det er ikke så længe siden endda, fandtes der hverken computere eller mobiltelefoner. Når jeg fortæller dette til mine børn, kigger de uforstående og vantro på mig.

Og jeg kan godt forstå, at så mange mennesker ikke tager stilling, og ikke siger til og fra, men ‘blot følger med udviklingen’. For det sker jo glidende og det er jo komfortabelt. Vi bliver jo så priviligerede, af al denne systematisering, manipulering og kontrollering af vores verden. Det er så nemt at gå til lægen, og få ordineret et eller andet medikament, hvis det gør ondt indeni eller udenpå, et medikament der kan eller bedøve symptomerne, der udfolder sig ved vores unaturlige levevis. Det er så nemt at lade os underholde af medierne, så nemt at alt er så nemt. Og vi har jo heller ikke tid til at vælge de naturlige alternativer, for vi skal følge med effektiviseringen, vi skal servere blærede kager til børnefødselsdage, mens vi bestiller ferier, og toner vores kroppe perfekte, og køber pæne ting, og plejer facader, og gemmer snavs og skygger langt ind under gulvtæppet, og skal være i kontakt-kontakt-kontakt med omverdenen, eksponere os, opnå prestige, tjene penge. Blive til noget.

Det er klart, at så mange vælger kvantitet, frem for kvalitet. Det er jo smart, at man kan fremstille føde til slagtedyrene, som kan få dem til at vokse tre gange hurtigere, på samme tid, som de der får naturlig føde, gør. Vi er sultne, grådige, fortravlede forbrugere, og vi skal da bare have, skal vi ikke. Because we’re worth it. Dyrene ER jo bare en fødevare, så hvorfor skal vi dog tage os af, at de bliver behandlet elendigt og har kummerlige livsvilkår, og stopfodres med møg. Politikerne siger jo god for det, og de sidder jo på magten, så de må da vide bedst. Vi må bare følge med… Sådan er ‘udviklingen’. Nåeh ja, der er nogen der siger, at det kunne være skadeligt, alt det der GMO. Men – det er jo farligt at leve… Hug en hæl og kap en tå. Man kan ikke få det hele. Og det komfortable, hurtige liv, er for mange vigtigere, end etik. Hvad skal man med etik? Det er jo bare en tankestreg. Og i øvrigt er det sikkert bare noget hippiepjat, det der med økologi og at passe på vores ressourcer, for hvad skulle det dog nytte. Vi har jo travlt. Vi skal erobre hele verden og ‘opnå’ noget, mens vi er her. Og husk nu, at politikerne siger det er okay…

Nej, jeg tror sgu ikke på politik. Jeg ser den gøre menneskeheden til en flok dukkenikkende slaver, der ‘bare følger med’. Vi er dybt afhængiggjorte og misbrugere på så mange områder. Og vi opdager slet ikke, hvordan vi bliver fanget ind af tidens trend, bliver underholdt bedøvede, ikke når at mærke efter eller tænke frit, i denne travle hektiske verden, hvor vi anspores til at forbruge og konsumere mere og mere, bedøve os mere og mere, dybest set fordi det gør for ondt at vågne op, og se hvad det i virkeligheden er, vi foretager os, – eller bliver vejledt af ‘magthaverne’ til at foretage os. Medierne siger jo, politikerne siger jo, livsstilsmagasinerne siger jo, reklamerne siger jo…

Vores verden bliver tiltagende mere kunstig og manipuleret, og vi æder det råt. Vi kan jo alligevel ikke gøre noget. Det er jo nogle andre, der bestemmer. Og de er jo højtuddannede, og må vide hvad de taler om… De vil os det vel godt?

Jeg tror ikke på politik. Jeg tror ikke vi opnår det store ved at råbe til politikerne. Jeg tror heller ikke det nytter noget at pege fingre af eller række tunge til dem, eller fordømme dem eller den udvikling, der foregår i verden. Jeg tror kun på een vej. At vi walker vores talk. At vi er den forandring vi ønsker at se i verden. At vi vågner op, og tager det ansvar der er vores. Al forandring starter indefra. Vi skal ikke lede efter en leder af nogen art, uden for os selv.
Jeg tror på livet. Jeg tror på naturlighed. Jeg tror på at bevare naturen og vores kontakt til vores natur, den indre som den ydre. Men det er en særlig vanskelig balanceakt, at være menneske i denne tid. For mens jeg sidder her og råber op om at vende tilbage til vores natur, benytter jeg mig jo af en ganske ‘unaturlig’ maskine og når ud via et ‘unaturligt’ internet.

“When I was a young man, I wanted to change the world.
I found it was difficult to change the world, so I tried to change my nation.
When I found I couldn’t change the nation, I began to focus on my town. I couldn’t change the town and as an older man, I tried to change my Family.
Now, as an old man, I realize the only thing I can change is myself, and suddenly I realize that if long ago I had changed myself, I could have made an impact on my family. My family and I could have made an impact on our town. Their impact could have changed the nation and I could indeed have changed the world.”
– Author Unknown

386815_530287350372577_484018772_n

2 kommentarer

  • Deprimerende – tankevækkende – smukt!

    Jeg frygter fremtiden, og dog er den vores eneste håb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Hagelund

    SÅDAN! så siges det ikke bedre …. BRAVO!
    Jeg kan kun tilslutte mig fuldstændig. Fremragende skrevet!
    I øvrigt har jeg kun stemt to gange, første gang da vi skulle stemme om medlemskab i EU, som jeg naturligvis stemte NEJ til og det blev et NEJ! Men det var ikke lige det resultat eliten og politikerne ønskede, så de kom ud og bildte os ind, at det var fordi folk ikke var nok informerede om EU, så brugte de lige 3-4 måneder på at manipulere folket gennem medierne og SÅ LAVEDE DE DA BARE EN NY AFSTEMNING, som så kom ud til fordel for EU – TALK ABOUT DEMOCRACY !!! Det er da at røvrende os så det basker! Der findes intet sandt demokrati nogen steder heller ikke her, jeg er så heller ikke sikker på, at det er den eneste rigige model, MEN den EU-oplevelse gjorde at jeg ikke har stemt siden, det er fuldstændig spild af tid, du har ingen indflydelse alligevel.
    Jeg tror vi har brug for en hel ny samfundsmodel – en verden uden penge;
    http://www.ubuntuparty.org.za/
    “Moving from a money-driven society to a society driven by people, their talents and their passion for life. Where everyone contributes their natural talents or acquired skills to the greatest benefit of all in their community.”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du skal nyde, før du kan yde