Og det skete i de dage…

At Kejser ‘Den Vestlige Verden’ udsendte en befaling om intensiveret kontrol af mennesket, under påskud, at beskytte det mod terror, under påskud af ‘Krigen MOD terror’.

“Der vil, i den næste generation eller deromkring, komme en farmakologisk metode der bevirker at folket elsker deres trældom, og producerer diktatur uden tårer, så at sige. En metode, der producerer en slags smertefri koncentrationslejr for hele samfundet, så folk rent faktisk ønsker at deres friheder tages fra dem, og vil nyde det, fordi de vil blive distraheret fra noget ønske om at gøre oprør via propaganda eller hjernevask, eller hjernevask forstærket af farmakologiske metoder. Og det synes at være den endelige revolution ”

– Aldous Huxley

9/11 var startskuddet til den uhyggelige skævvridning, vi nu ser skærende aktuel i vores yndige Land. Vesten har med horribel vold og terror raseret i verden i de forgange 14 år. Den brede befolkning tror stadig på, at det er godt, at dræbe et fortvivlende antal af civile og sønderbombe landes infrastrukturer, skabe lidelse, nød, og massevandring i form af flugt til andre lande fra de respektive, af Vesten, splittede, ødelagte hjemlande.

Det hele er sket i en glidende bevægelse, som et scenetæppe af tung bomuld, der stødt er blevet trukket hen over vores tankes frie kraft, vores øjnes frie udsyn, hen over vores empatiske menneskelighed.

Jeg ser weekendens såkaldte terrorbegivenheder, og måden hvorpå politikere har grebet disse, som en metode til at vinde indpas og sympati hos den brede befolkning. Vantro ser jeg hvorledes politiet hyldes, mennesker kysser deres politibiler med læbestiftskys, køber morgenmad til ordensmagten mv. I sidste uge var der bred og skarp kritik af både regering og politi. Det har vi, meget belejliget, glemt nu.

Jeg har hverken set eller læst, den berømte erotiske fortælling ’50 shades of grey’. Men pludselig giver dens ekstremt udbredte popularitet dybdepsykologisk mening. Mennesket der overgiver sig til sadistisk kontrol, og gør det i nydelse. Mennesket der vil styres, bindes, kontrolleres, fratages sin frihed og frie råderet. Jamen – hun vælger det jo selv, vil opponenter skrige… Nå ja, det er jo også meget nemmere, at lade andre styre og bestemmme, de ved sikkert bedst.

Jeg oplever den forgangne såkaldte terror som en historisk evolutionær hændelse, der som Jesus kunne det, skiller vandene. Jeg oplever en rigid afstumpethed blandt en stor del af mine medmennesker, der tiltagende fordømmer muslimer, de ‘fejlfarvede’, jeg læser opslag på opslag, der kynisk understøtter etniske udrensninger. ‘De kan bare tage hjem, vi skal ikke acceptere deres religion, osv osv’. Jeg er flov over mit lands mangel på empati og mangel på at kunne se dybere, end på en enkeltstående episode, begået af et enkeltindivid!

Jeg kan ikke se det charmerende i satire tegnernes vedholdende provokationer. Det er faktuelt, at det for virkelig mange muslimer, er meget grænseoverskridende, at deres religion bespottes og hånes. Jeg oplever det som magtspillet i den gamle film Zappa, hvor den tykke dreng tvinges til at spise en skovsnegl. ‘Vil du ikke gerne have din marokkopude, Mulle, – vil du ikke gerne være med i klubben?’.

Ytringsfrihed er IKKE pligt til at spotte og håne en befolkningsgruppe. Jeg oplever det som et meget kedeligt, uheldigt og narcissistisk karaktertræk ved det vestlige menneske, at vi påkræver os ret til at mobbe og provokere. Jeg kan hverken se det humane eller medmenneskelige i dette karaktertræk, ej heller det fredsskabende, forenende, eller det i større perspektiv mellemfolkelige fællesskab i det.

Jeg ser en fast og vedholdende hjernevask, og jeg ser det har virket. Vi kan ikke længere skelne. Vores medfølelse er blevet forkortet til vores egen nationale næsetip, og de der føler sig krænket, svigtet og trådt på, verfer vi bort som var de generende fluer.

Når jeg udfolder argumenter om årsag og virkning, når jeg søger at inspirere til at skue på de dybdepsykologiske aspekter og deres effekter, i denne globale mobning og forhånelse af en hel religion, så beskyldes jeg næsten for at stå i ledtog med – og glorificere ‘terroristen’.

Jeg er ikke selv religiøst funderet, men jeg er i stand til at respektere mine medmennesker og deres overbevisninger. Jeg ser ingen grund til at blive ved at træde nogen over fødderne, når jeg så tydeligt kan se, at det gør skideondt, og ej heller ser jeg nogen grund til at trampe på nogen, der ligger ned.

Vi lever i en tiltagende globalisering, der er blevet kort om på den anden side af jorden, og således er menneskeheden og dens forskelligheder blevet sammenblandet som en pose blandede bolsjer. Jeg elsker og påskønner mangfoldigheden i de kulturelle etniske forskelle, jeg respekterer det som mennesker vælger at tro på, selvom jeg selv tror på noget andet.

Jeg tror på gensidig respekt og på ligeværd. Tøger Seidenfaden indgik forlig og undskyldte over for muslimerne, efter Politikken havde gentrykt Muhammed tegning. I mit perspektiv bevidner den evne og den handling integritet og medmenneskelighed. Jeg ved også, at Jyllandsposten siden disse episoder HAR censureret i deres satire tegninger. I Frankrig findes en organisation, der hedder ‘Cartooning for Peace’ – ‘Dessins pour la Paix’. De skaber tegnet satire. Men de har dog også nogle regulativer, der foreskriver, at de eksempelvis IKKE forhåner religion. For hvordan i alverden skal man dog kunne skabe fred gennem at fastholde at pisse på en andens tro. En hund der bliver slået og provokeret begynder også at bide fra sig. Det hedder overlevelsesinstinkt. Og som vi har et fysisk overlevelsesinstinkt, så har vi såvel et psykisk overlevelsesinstinkt.

Vi kan diskutere herfra og til evigheden, om det er rationelt at værne så ildfuldt om sin religion, som disse visse muslimer gør. Men ligeså kan vi diskutere herfra og til evigheden, om det er rationelt, at værne så ildfuldt for en vedvarende provokation og forhånelse, og kalde det ‘ytringsfrihed’.

‘Tale er sølv, tavshed er guld’. ‘Den klogeste tier stille’… ?!

‘Ytringsfriheden’ er en foranstaltning, der er skabt for at de svage kan komme til orde over for magthaverne. Er der nogen der lytter til hvad muslimer ytrer? Er der nogen der respekterer hvad de ytrer? Er der nogen der imødekommer hvad de ytrer?

Jeg synes det er et grimt menneskeligt karaktertræk, at gøre grin med, håne og provokere nogen, blot fordi man kan. Pindsvinet har pigge, for at beskytte sig mod fare og angreb. Rosen har torne. Nødden har en skal. Muslingen har skal såvel. Vi har låse på vores døre. Politiet går med skudsikre veste. Vi går med sko, for at skåne vore fødder.

Regeringen og politikerne maner til hævdelse af fællesskabet. VI VIL STÅ SAMMEN MOD MØRKETS KRÆFTER, råber de i fællesskab. Lad os dog tage netop det til efterretning, og dermed respektere hinandens forskelligheder.

I mine øjne ligger mørkets kraft i vores sind. Og jeg opfatter det som en mørk kraft, at kalde globalt eksponeret forhånelse af en befolkningsgruppe eller en religion, for ytringsfrihed! Jeg vil snarere kalde det afstumpet ekstremisme.

Det er ikke frihed, at vi nu skal leve i et kontrolsamfund, hvor du er skyldig, til det modsatte er bevist, og enhver kan og skal mistænkeliggøres. Vi vil opleve et radikalt tiltag af overvågning, og det vil ramme os selv. Præcis som vi har protesteret imod.