11 enkle trin til ansigts gua sha/østens helt naturlige botox

Opskrift på klassisk pesto

Trods jeg blot har en lille have, har jeg haft stort udbytte og høst i denne sæson. Der er noget helt lækkert og særligt ved at kunne plukke afgrøder lige udenfor døren, og omformulere dem til diverse delikate spiser.
I foråret købte jeg en økologisk basilikum plante i Kvickly. Den er vokset helt vildt, og jeg har slet ikke kunnet følge med, at bruge så meget frisk basilikum. Så i weekenden lavede jeg en stor portion pesto, som smager af sydeuropa, solskin, glæde og varme. Mine børn elsker pesto, og den kan både bruges klassisk i en enkel pastaret, samt som dip til grøntsagsstave mv. Og den hjemmelavede er helt klart en del mere potent og smagfuld, end de købte pestoer.
Opskrift på klassisk basilikumpesto
Ingredienser(jeg lavede meget mere, så ganger man jo blot op)
  • 1 stor håndfuld basilikum (fx en hel potte), skyllet.
  • 3 fed hvidløg
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 stykke parmesan, omkring 2×3 cm
  • 1 dl pinjekerner
  • salt
Tilberedning: 10 min
Fremgangsmåde

Hvidløgsfedene gives et hurtigt opkog i en gryde med vand. Det tager toppen af skarpheden, så den mere milde hvidløgsmag træder frem.

Pinjekernerne ristes kort på en pande, så den lækre smag bliver langt mere intens. Jeg bruger mange, da de smager fantastisk(man kan også nøjes med mindre).

Alle ingredienser(undtagen salt) blendes sammen til en blød masse. Man kan eventuelt også bruge en minihakker eller foodprocessor.

Smages til med salt og tjek på konsistensen/smagen om det evt skal have en smule mere olivenolie.

Voila – Sydeuropa i dit køleskab!

Tjek også de 10 kokkefif til velsmagende grøntsager og et par ideer også fra det sydeuropæiske til velsmagende lækkerier med tomater

 

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 enkle trin til ansigts gua sha/østens helt naturlige botox