Hjemme med sygt barn

Opskrift: Langtidstørrede tomater & tomatchutney

Mine to blommetomatplanter giver et enormt afkast! Og tomater smager vidunderligt sødmefyldt af solskin. Eftersom der ikke er så mange, der har den store efterspørgsel på friske tomater her i huset, kunne jeg ikke følge med og besluttede at omforme en stor skål tomater til chutney og ovntørrede tomater.

Langtidstørrede ovntomater:

Så let og enkelt, og enormt velsmagende. Selv børnene er vilde med dem, trods de ikke kan lide rå tomater!

Jeg fyldte en bageplade med halve blommetomater(alle typer tomater kan naturligvis bruges) på bagepapir. Jeg penslede tomaterne med olivenolie og dryssede dem med maldonsalt. Herefter fik de cirka 4 timer i ovnen ved 100 grader. Hold øje med dem og smag på dem, for at afgøre hvornår de er klar. De skal ikke blive brune.

God appetit!

e

Tomatchutney:

Denne tomatchutney bestående af saftige tomater skåret igennem af den fine sødme af løg, skaber en skøn symfoni af surt og sødt. Perfekt som tilbehør til eksempelvis ost og øvrig tapas, eller som smagforstærker til saucer.

Det skal du bruge til tomatchutney:

  • 2 kg tomater
  • 3 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2-3 kviste timian
  • 3 soltørrede tomater
  • 175 g sukrin gold(sund brun farin)
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. revet muskat
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  •  2½ dl balsamicoeddike
  •  2 dl æblecidereddike
Sådan laver du tomatchutney:
  1. Skær tomaterne groft. Hak løg og hvidløg. Opvarm olien i en gryde.
  2. Svits løg, hvidløg, timiankviste og soltørrede tomater.
  3. Kom de grofthakkede tomater i gryden. Svits i 6-8 minutter, til tomaterne falder sammen.
  4. Tilsæt brun farin, salt, krydderier og de 2 slags eddike.
  5. Kog det hele ind i 2-3 timer ved svag varme.
  6. Blend tomaterne til en grov puré.
  7. Hæld den på rene flasker eller glas. Luk til, og opbevar dem mørkt og koldt.

Det smager yderst vidunderligt, det er som at hælde denne dejlige sommer på glas og kunne tage af den i doser, at lave disse superlækre tomatlifligheder!

Se også min opskrift med spidskål, vandmelon og tomater, eller nogle af de andre opskrifter jeg har delt.

 

 

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme med sygt barn