Lydfryd

Sidder i min seng, mit bedste skrivested, under min dyne, og ser på det smukkeste billede udenfor, med dalende sne, og bag hustaget – guldspiret fra Vor Frelser kirke.

Jeg må fortælle om min oplevelse med lydfryd i dag. Jeg har – måske paradoksalt nok – holdt pause med min kriseterapi, fordi hele den sag der forløb over efteråret, trak tænderne ud af mig, og jeg havde ikke overskud til at gøre andet, end at stille op til alt myndighederne krævede af mig, for at få mine børn hjem. Hvilket på den korte bane jo altså ikke lykkedes.
Men min henvisning til kriseterapi henlå stadig, og nu kom tiden til at gå i terapi påny. Først var jeg fuldstændig overbevist om, at jeg ikke kunne holde ud, at skulle have en kvindelig terapeut, da jeg føler mig radikalt traumatiseret af Frederiksberg kommunes psykologiske gribbe. Men så faldt jeg over en kvindes side på nettet, ringede til hende, og indså hun ikke kunne tage mig ind på sygesikringshenvisning. Men derimod henviste hun mig til en anden kvinde, som føltes præcis som den rette kvinde.
En dyb og kærlig kvinde med mangeårig erfaring som traditionel psykolog, men som endvidere er SE-terapeut, healer, stemmeterapeut/sangtræner, lydhealer fra Githa Ben-David, og trænet af Majbritte Ulrikkeholm. Hvor mere perfekt kan det blive…? Præcis my kind of point of lifeview!
Jeg kunne lide hende dybt blot ved vores samtale i telefonen. Jeg forelskede mig i hende, fordi hun ikke kunne finde sin kalender, og måtte ringe tilbage. Jeg elsker det skæve, menneskelige og uperfekte.

Og i dag var jeg hos hende for første gang. Så sød og fin en kvinde! Hun minder mig om den dejligste kvinde jeg kender, min søster-mor-mentor-ven Vera. Hun mødte mig så flot og medfølende. Og anerkendte min troværdighed, min ro, min indsigt, min styrke. Og dét i sig selv var en helende lettelse, for de andre psykologdamer leger jo Hollywood-thriller med mig, og påstår jeg er syg, farlig, uden for rækkevidde og i svær selvbenægtelse.

Jeg ræssonerer virkelig meget på lyd. Jeg elsker lyd, og går i svingninger over lyd. Lyd er virkelig det rette element for mig. Juleaften talte jeg med nogle sydamerikanske musikere til jueleløses jul på Christiania, om at lyd ER et element. Som vi alle elskede. Og i dag blev jeg spillet for på syngeskåle, i terapeutisk proces. Det var magisk og eventyrligt, levendegørende, bevægende og healende!

Først skælvede alle celler, og jeg mærkede mit ansigt fortrække sig i små kramper af forskrækkelse over den dybe lydkærlighed fra syngeskålen. Siden blev jeg opløst til substansløshed og komplet ro og nærvær i krop og åndedrag. De dybe toner trængte ind i marven af mine knogler, og vibrerede denne dybt vitaliserende, så den føltes flydende og strømmende. Jeg blev bekendt med og bevidst om, hele min knoglestruktur på een gang, rejste rundt i mit eget skelet, på indersiden af kraniet, rundt i tå- og fodknogler, finger- og håndknogler, inden i hofterne, i ribbenskjoldet der beskytter mit hjerte, – overalt! Det var så smukt. Og de højere toner vibrerede spinalvæsken i min rygsøjle, sendte spiral lysstrømme rundt om mine knogler allevegne, mens en endnu anden lyd fik mine celler, mit kød, mit blod til at flagre rundt om knoglerne, som var det silke der blafrede elegant i vinden. Lysgysninger af fryd strømmede op og ned, det var som elskov. Så sensuelt. Elsket af lyden! Levende i hver en celle.

Sanseligt, sanseligt, sanseligt!

Det stod klart for både hende og jeg, at måden vi skal arbejde med min heling ovenpå det sidste halvårs mange traumer, er med lyden og stemmen. Og det synes jeg er fantastisk kan lade sig gøre hos en psykolog!

Jeg føler Gud er med mig. Jeg føler mig holdt og vugget af universet. Og jeg er dybt taknemmelig. Jeg ser de mange gaver den elendigt stride og udfordrende situation, jeg befinder mig i, bringer med sig. Det er nu i denne tid jeg for alvor bliver levende, og træder ind i formålet med mig. Det er så bevægende stort!

Jeg rejser fremad på bølger af lyd og lys. Jeg føler mig som en symfoni, et instrument, tusinder af dem. I aften skal min krop og mit væsen danse. I morgen skal jeg synge under hellige, hemmelige ceremonier på Mysterieskolen.

Åh Gud, hvor er livet godt!