Fritidsaktiviteter: Derfor er det vigtigt, at dit barn har en

I denne uge er mine børn startet til vintersæsonens fritidsaktiviteter. Vi har tidligere gået til ridning, børnene har også gået til svømning, fordi deres far bor ved havet og jeg fandt det vigtigt, at de blev trygge og ferme i vandet. Nu er Lila, min 8 årige, startet til dans på et yderst prominent danseinstitut/danseskole – FP dans ovre på Amagerbrogade, og Benjamin, min 10 årige, er starte til Parkour/Freerun på Freerun Academy i Bounce, Field’s.

Eksperter siger det er yderst gavnligt for børn at have fritidsaktiviteter – hvorfor kan du læse nærmere om her:

Hvor går grænsen mellem at støtte og opfordre og at skubbe for hårdt og pace? Hvor meget skal man holde på, at ungerne kommer afsted, og hvor meget betyder det egentligt, om de går til noget? Meget! lyder svaret på sidstnævnte – særligt når dit barn er i skolealderen.

– Det er ekstremt vigtigt for børns udvikling at dyrke hobbyer og sport, og dermed dyrke deres fysiske aktivitet. For det er igennem fysisk aktivitet, at kroppen vokser og udvikler sig normalt. Det er helt afgørende. Man bliver stærkere og får et bedre helbred, men det er også vigtigt, fordi man er sammen med andre børn om det, siger Jens-Christian Holm, overlæge i pædiatri og børneopdragelses-debattør.

Når junior går til fodbold og gymnastik, er kondition og motoriske koordineringsevner nemlig bare en brøkdel af, hvad barnet står til at træne. Barnet lærer for eksempel også en hel række sociale spilleregler, ligesom barnet trænes i at samarbejde og øver sig i blive en bedre ven.

Hobbyer – en positiv spiral

– Ud over at det er fedt for de fleste børn at blive stærkere og friskere i hovedet, giver det også afkast rent fagligt, når man har en hobby, man interesserer sig for. Hvis man for eksempel går til skak, så udvider man sin matematiske og logiske sans. Hvis man er god til dans eller musik, bliver man ofte også styrket i sine sproglige egenskaber. Mentalt betyder det faktum, at man interesserer sig for noget og formår at fordybe sig i det over tid, at ens koncentrationsevne bliver større, og man får bedre hukommelse. Desuden bliver man også tit mere modig og får større tiltro til sig selv, når man opdager, at man er god til noget. Og de goder kan barnet opnå uanset om det går til spejder, klaver, håndbold eller svømning. Dertil kommer den sociale side, hvor man lærer den meget vigtige livslektie, at man er en brik, som er en del af et større puslespil, forklarer Tanja Staal Wegner, der er kandidat i pædagogisk psykologi og trivselskonsulent med årelang erfaring som karateinstruktør på børnehold i Karlslunde Idrætsforenings Karateklub.

Det er naturligvis ikke ens for enhver alder eller ethvert barn, hvad det har mest gavn af at gå til, men en tommelfingerregel er, at små børn sagtens kan stimulere deres udvikling i hjemlige rammer og ikke nødvendigvis har behov for at gå til en hobby, mens større børn har stor gavn af at gå til noget fast og smage på foreningslivet.

– For børn under seks år handler det allermest om leg og motorisk udvikling. Det kan være rigtig fint at gå til rytmik lørdag formiddag, men det kan være lige så fint at hoppe på trampolin i haven eller spille bold derhjemme. For de større børn er der stor gevinst at hente af at gå til noget fast, og det vil de tit også rigtig gerne. Der knyttes venskaber, når de går til noget, og der etableres stærke bånd til deres sport eller musik og foreningslivet generelt. Det styrker alt sammen grundlaget for, at de fortsætter med deres hobby, når de bliver teenagere og senere voksne, siger Tanja Staal Wegner.

Frygt ikke nederlag

”Pas nu på!”, ”Ikke så højt!” ”Det dér kan du altså ikke endnu, lille skat”. Den slags høres ofte fra sidelinjen i sportshallen. Men prøv at bid dig selv i tungen, når hobbyen er fundet og din bassemand buldrer afsted på de små ben til håndbold eller springer umådelig højt til springgymnastik.

− Rigtig mange voksne er bange for, at deres børn skal lide nederlag. Og hvis man er det, så kan det meget vel være, at barnet aldrig får lov til at prøve, om det kan. Og det er meget, meget synd for barnet. Det viser, man ikke har tillid til barnet og respekt, for barnet skal lære at miste, få nederlag og lykkes for at kunne gennemgå en normal vækst og udvikling, siger Jens-Christian Holm.

Et barn opbygger selvværd og selvtillid af at få lov til at prøve, og kommentarer − både de heppende og de varskoene – kan faktisk virke begrænsende for barnet og dets udfoldelse. Selvom de er velmente.

− Man snyder utilsigtet sine børn for nogle succesoplevelser omkring, hvor meget de selv kan klare, hvis man går ind på deres banehalvdel hele tiden. Det lyder hårdt, men det er et faktum. Og de kan meget mere, end man tror i øvrigt, siger Jens-Christian Holm.

Det er ikke kun for sjov, at ungerne går til noget. Der er en stor gevinst for barnet at hente i at komme afsted, hænge i og få lov til at prøve sig selv af. Det skal man huske sig selv på, når de nogle gange ikke gider afsted. For de gange kommer uvilkårligt også.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia