Womanifestet - 33 punkter, der beskriver fundamentet for Womanifesto

Kig op! 2018 byder på 8 spektakulære begivenheder i solsystemet

I løbet af året byder solsystemet på både måneformørkelser, massive meteorsværme og en billedskøn blodmåne. Her er din astronomiske kalender for 2018.

Når du ser et stjerneskud…, synger Jesper Fårekylling i den danske oversættelse af Disney-klassikeren fra 1940.

Og der bliver rig mulighed for at ønske, hvis du tager dig tid til at kigge mod himlen i 2018.

Hvert år passerer Jorden på sin vej rundt om Solen gennem flere kometbaner. Kometerne består af is, støv og mindre sten, og det er de sten, vi her på Jorden oplever som meteorsværme – altså sværme af stjerneskud – når de rammer atmosfæren.

Faktisk har årets første meteorsværm allerede været over os i starten af januar. Heldigvis var der skyet, så du gik ikke glip af noget. Og den mest spektakulære stjerneregn har du til gode senere på året.

Men først starter vi med et par andre astronomiske begivenheder, der er værd at holde øje med.

1) Måneformørkelse og ‘blå måne’

Måneformørkelse d. 15. juni 2011 i Dragør. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

31. januar har du mulighed for at opleve en måneformørkelse, når Månen passerer ind i Jordens skygge. Meeen, den totale formørkelse er ikke synlig i Danmark, fordi Månen kun lige kigger op over horisonten.

Opholder du dig derimod i det nordøstligste Europa, Rusland, Asien, Australien, store dele af USA eller midt på Stillehavet, vil du kunne se Månen forsvinde.

Vi kan dog trøste med, at der senere på året kommer en total Måneformørkelse over vores lille land.

Psst: Den 31. januar er Månen også blå. Eller det vil sige, der er ‘blå måne’ (fordansket betegnelse for det engelske ‘Blue Moon’), hvilket dækker over, at der er to fuldmåner i samme måned.

2) Gå på jagt efter det smukke nordlys

Nordlys. Et smukt – men sjældent syn – på den danske nattehimmel. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix)

Den 20. marts er der forårsjævndøgn. Og når der er jævndøgn, er chancen for at se polarlys størst.

Polarlyset opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer partiklerne i atmosfæren over polerne. Mødet får partiklerne til at gløde i de smukke farver, vi på vores breddegrader kender som nordlyset.

Selvom det er et sjældent syn her til lands, kan du være heldig at fange nordlyset fra d. 20 marts og et par dage frem.

3) Kan du spotte Mars, Saturn og Venus?

Sådan ser det ud vores solsystem. Tættest på Solen er Merkur, herefter de tre øvrige indre planeter: Venus, Jorden og Mars og de ydre planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Til sidst er der dværgplaneten Pluto, der med sine 1185 km i radius er ganske lille. (Foto: Mathis Birkeholm Duus)

Der er masser af gode grunde til at glæde sig til foråret, men har du nogensinde overvejet, at Mars, Jupiter, Saturn og Venus også er nogle af dem?

Foråret er et oplagt tidspunkt at gå på jagt efter planeter og stjernebilleder på himlen, og både Mars, Saturn og Jupiter bliver synlige på aftenhimlen, mens Venus sidst på foråret kan ses på morgenhimlen.

I løbet af sommeren bliver planeterne endnu tydeligere. Især når de står i opposition (altså direkte modsat) Solen. For Jupiter gælder det d. 9. maj, for Saturn d. 27. juni og for Mars d. 27 juli.

4) Forårets små meteorsværme

22. april er det tid til at ønske, hvis ellers april-himlen viser fra sin skyfri side. Her er meteorsværmen Lyriderne nemlig over os med op til 20 stjerneskud i timen.

Sværmen starter d. 16 april og fortsætter til 25, men chancen for at se stjerneskud er størst om natten og morgenen til d. 23. april.

Forårets anden meteoersværm, Eta-Aquariderne, topper natten til d. 6 maj, og chancen for at se stjerneskud her er størst lige før daggry.

5) Blodmåne er årets største begivenhed

Blodmånen er et bjergtagende syn. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

27. juli kan du opleve årets nok mest spektakulære begivenhed på himlen, når en total måneformørkelse bliver synlig fra Danmark.

Formørkelsen starter mellem 21.15-21.30, når Månen står op, og den vil i nogle timer frem være badet i et smukt rødt lys.

Den røde måne – også kaldet blodmåne – skyldes, at solstråler under formørkelsen reflekteres gennem vores atmosfære.

Det må du ikke gå glip af.

6) Meteorsværmen Perseiderne brager hen over himlen

Har du nogensinde set en meteorsværm? Hvis ikke er Perseiderne et oplagt valg. (Foto: Heinz-Peter Bader © Scanpix)

Fra sidst i juli til slutningen af august brager meteorsværmen Perseiderne hen over himlen med op til 120 stjerneskud i timen.

Det er årets mest aktive meteorsværme, og vi krydser fingre for en mild og skyfri sommernat mellem den 12. og 13. august, hvor sværmen topper med flest stjerneskud.

7) Efterårets små meteorsværme

Også oktober byder på meteorsværm i form af Orioniderne, der topper 21.-22. og i november følger Leoniderne, der er mest aktiv fra 17.- 18. november. Begge kaster maksimalt 15 stjerneskud af sig i timen.

8) Årets sidste og mest spektakulære stjerneregn

Sidst men ikke mindst venter årets mest intense meteorstorm Geminiderne i december, hvor det vrimler med stjerneskud. Især fra om aftenen d. 14. december til den efterfølgende morgen, hvor langt over 100 stjerneskud forventes i timen.

Kilde: DR & Planetariet

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

2 kommentarer

  • Tak for spændende information om årets stjernehimmel.
    Jeg holder altid meditation omkring fuldmåne og kan godt lide at have nogle fakta at fortælle deltagerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Olympia

      Det er jo perfekt så 🙂 Velbekomme & Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Womanifestet - 33 punkter, der beskriver fundamentet for Womanifesto