Ammehjørnet

Er faldet over/blevet gjort opmærksom på – en kunstner, der laver vildt flotte ammebilleder.

Jeg ønsker mig sådan et, omend det dog er lidt bekosteligt, men det er jo unikakunst når det er bedst! Du kan også finde kunstnerens facebookside her.

Amningen er det blideste og smukkeste nærvær med babyen, og jeg oplever virkelig hvor meget nydelse og lykke min Lotus har omkring amningen, særligt nu hvor hun er blevet så udadvendt og udforskende, og trods hun ikke endnu er 10 måneder, er begyndt at gå. Hun sover i sengen hos mig, og kan ligefrem grine i søvne, når hun bliver lagt til brystet, efter at have kaldt på en ammetår under søvnen. Den får hun, jeg ser intet problem i det. Begrænsningerne skal tidsnok begynde. Jeg elsker at amme, og jeg ammer hvor som helst. Har ej heller oplevet nogensomhelst problemer med folk der har følt sig anfægtet af min amning offentligt. Selv ikke da vi var i Italien på efterårsferie, og jeg ammede både på restauranter og i kirker…

Jeg har ammet mine 5 børn fuldt og uden noget problem nogensinde. De er naturligt standset med trangen til det, på et tidspunkt efter de har rundet 1 år. Min Benjamin, som nu er 9, ville ikke bruge sut, og brugte derfor brystet mere og længere. (Han blev stadig ammet i oktober, da hans far bortførte ham i 2 uger, det år han blev 1 i april… Den historie må jeg fortælle om en anden gang, det er ikke lige traumer jeg er ude på at eksponere med dette indlæg, og jeg får dyb uro blot ved tanken… Da var jeg allerede gravid med hans lillesøster. Og ja, hans ammestop var naturligvis ikke helt naturligt). Lotus har ej heller nogensinde villet bruge sut, i modsætning til de 3 øvrige af mine vidunderbørn, så det er sandsynligt, at hun også tager sig et længere stræk…

Læs eventuelt mit indlæg om I favnsk forældreskab her