Cannabis gennem historien

Min interesse for cannabis, dens virkninger og nytteværdi, er lidt omvendt i forhold til de fleste. Jeg ryger ikke, men jeg anerkender cannabis til både rekreativ og medicinsk anvendelse. Jeg har fået interesse for cannabis, qua min stærke tilknytning til Christiania, og det faktum at jeg er kæreste med og har barn med en mangeårig christianit. I Christiania er det svært ikke at have et forhold til cannabis, eftersom virakken omkring Pusherstreet er allestedsnærværende, har fyldt på mange af de fællesmøder jeg har deltaget i, fylder stort set alt i hvad der fremstår i medierne omkring Christiania, og grundet fastholdelsen af kriminalisering, nultolerance og massiv politiindsats mod markedet i Pusherstreet, er situationen på mange måder som en gordisk knude…

Jeg mener forbudspolitikken er håbløst forældet, og en afløber af den kriminalisering som har stået på i USA, men som i disse tider opløses. I vores kultur er alkohol som rusmiddel en norm, der er fuldstændigt socialt og kulturelt accepterer, og dette til trods for, at det er et ekstremt fordummende og skadeligt opløsningsmiddel. Mine forældre fuckede eksempelvis deres liv fatalt op, grundet alkoholmisbrug, i mine teenageår. Min far er død nu, af følgevirkninger af et mangeårig massivt alkoholmisbrug. Min mor har jeg ingen kontakt med, det er mange år siden sidst.

Der er videnskabelig evidens for de helbredende og lindrende virkninger i cannabis, på en lang række lidelser og sygdomme, også terminale sygdomme, såsom cancer. Nu har folketinget vedtaget en kompliceret og – for forbrugeren – omkostningsfuld forsøgsperiode, der begynder 1.12018. Men kun få kan gå ind under dette forsøg, ligesom lægeforeningen fraråder læger at udskrive medicinen. Det er op af bakke. Og det til trods for, at cannabis har en lang historie som både lægemiddel og rusmiddel. De tidligste beviser for brug af cannabis som lægemiddel daterer tilbage til 2737 før vor tidsregning.

Historie:

De tidligste historiske referencer til cannabis som rusmiddel findes i Kina. Kejser Shên-Nung omtaler plantens psykiske virkninger i sin berømte farmakopé fra 2000 f.Kr. I oldtidens Grækenland fremgår det i Homers Iliaden, at Helena gav Telemakos cannabis som gave, mens historikeren Herodot detaljeret fortæller om de nomadiske skyteres brug af cannabis i begravelsesceremonier.

Rituel brug af cannabis kendes i hinduismen og i zoroastrisk religion, samt blandt asiatiske shamaner.

Inden for islam brugte visse sufisekter cannabis som et rusmiddel omkring år 1000, og i løbet af kort tid blev hash udbredt blandt hele den muslimske befolkning.

Araberne brugte først og fremmest cannabis i form af hash. I Afrika syd for Sahara i perioden frem til den europæiske kolonisering i 19. århundrede, indtog man cannabis i form af tørrede blade.

Cannabis blev indført til Vesten i 16. århundrede. Portugiserne tog cannabis-planten med til sine kolonier i Brasilien, mens spaniolerne dyrkede planten i Chile.

Fra det nordøstlige Brasilien har brugen af cannabis spredt sig nordover til Venezuela, Panama og Mexico, hvor navnet “marihuana” oprindeligt opstod.

Indiske kontraktarbejdere var de første, som brugte hamp som rusmiddel i de britiske kolonier på de caribiske øer i løbet af 1800’erne. Både i Caribien og i Indien sørgede briterne for at regulere og afgiftsbelægge omsætningen af cannabis. Fra Trinidad og Jamaica er cannabis blevet indført til Sydstaterne i USA, og omkring år 1900 var cannabis et almindeligt rusmiddel i de miljøer i New Orleans, hvor jazzmusikken så småt var ved at opstå.

Mexicanske landarbejdere bragte både cannabis og navnet marihuana med sig til Sydstaterne. Formidlingen blev senere nært knyttet til jazzmusikken. Jazzmiljøene formidlede også cannabisbrugen videre til Europa.

I Frankrig blev brugen af hash for alvor kendt efter Napoleons invasion af Egypten. I Paris etablerede en gruppe kunstnere i 1845 Le Club des Hachichins (Hashrygernes klub). Som medlemmer var forfatterne Alexandre Dumas, som har leveret en livlig skildring af hashrusen i romanen Greven af Monte Cristo, og Charles Baudelaire, som skildrer forskellige rusmidler i bogen De kunstige paradiser. (En tilsvarende norsk litterær skildring findes i Asbjørnsen og Moes folkeeventyr Giske, som er fortællingen om en kone, der falder i søvn i hampmarken og dermed ender i en sindstilstand, som til forveksling ligner en psykedelisk rus.)

Fra midten af det nittende århundrede var Grækenland et vigtigt producentland for hash, med betydelig eksport til blandt andet Egypten. Brugen af hash var især udbredt i kystbyerne, og knyttet til den populære rembetika-musik.

Også i England dukkede brugen af cannabisprodukter op i det nittende århundrede, og derudover bragte indvandrere fra kolonierne i det tyvende århundrede deres cannabistraditioner med sig.

Fra 1960 har brugen af cannabis været knyttet til nye kulturelle og politiske strømninger, og forskellige cannabispræparater bruges i dag over hele verden. I religiøs sammenhæng er cannabis et vigtigt sakrament inden for Rastafarireligionen.