Når en ny tradition vinder indpas

I årevis har jeg haft aversioner mod udbredelsen af Halloween i Danmark. Sidste år ville mine børn gerne have Halloween kostumer og ud og rasle efter slik, men det mente jeg helt klart og fast, var noget pjat. Mit argument var, at det er en amerikansk tradition, og at amerikanerne jo ikke har adopteret vores tradition fastelavn…

Men – sidste år erfarede jeg også efterfølgende, via diverse artikler, at Halloween kommercielt og popularitetsmæssigt slår fastelavn nu om dage, med flere længder… Det var jo tankevækkende. Og pludselig indså jeg, at jeg måske sad fast i nogle forstokkede overbevisninger, sådan som vi mennesker jo kan være gode til… Jeg besluttede mig for at lempe på disse aversioner og overbevisninger, og imødekomme mine børn, som jo er fremtiden, og lovede dem, at til næste år(i år) skulle vi holde Halloween…

Og det gjorde vi så. Til stor forbløffelse læste jeg rent faktisk også nyhedsmail i sidste uge fra vores Steiner SFO, at de ville holde Halloweenfest i SFOen. Det er bestemt ikke en Steiner tradition.

Så vi indkøbte mørke kostumer, den ene ville være Manden med leen, den anden Zombiebrud(det skal siges, at Zombie-valget blev et tåleligt kompromis, idet de fleste kostumer var udsolgte i de rette størrelser). Jeg oppyntede vores gård med spindelvæv, edderkopper, spøgelse, græskarlamper mv, og indkøbte en ladning slik til de eventuelle ‘slik eller ballade’ børn, der ville kigge forbi. Der kom en del og de var begejstrede over oppyntningen! Og så var vi ellers til Halloween i SFOen, hvor børnene var særdeles dedikeret udklædte, stort set alle sammen. Hjemme var børnene ude at ‘rasle’ eller ‘tigge slik'(som jeg lettere nedladende kaldte det sidste år) sammen med deres 17 årige storesøster og hendes kæreste…

Efter aftensmaden tog vi over til Italienskvarteret her på Amager, hvor vi var inviteret over af en klassekammerat i min Benjamins klasse. Et område, som ifølge værterne, er et ‘Halloween-venligt’ kvarter. Og det var det i særdeles høj grad. Hos værterne var den vildeste lyd-, lys-, skræmmeopsætning i deres have, og det væltede med børn og deres forældre. Også visse børn som var decideret skræmte og skreg. Værterne var udklædte, og stod i bedste zombiestil og stirrede ud i luften, med en vippende balje fyldt med slik. Min søn er denne sommer flyttet hjem til mig igen, og efter sommerferien startet i ny klasse på Steinerskolen. Hans klasse har åbenbart kørt en tradition de seneste 3 år, hvor de mødes derovre i Italienskvarteret, og går rundt og rasler sammen, børn og voksne udklædte. Det var superhyggeligt. Kvarteret VAR i dén grad ‘Halloween-venligt’, hvor masser af huse havde pyntet op, der blev gladeligt langet slik ud, og der var virkelig mange børn og voksne på gaderne.

Det var nærmest et kulturchok, men på den interessante, positive måde. Jeg kan godt se meningen i at omfavne denne ‘nye’ tradition. Den passer fint ind i dette halvår, hvor der i den danske kultur knapt er nogle traditioner mellem skt. Hans og julen, ud over sådan noget som høstfest og Mortens aften(som vist er ret udfaset efterhånden?)… Børnene synes det er herligt og skideskægt, så jeg ville føle mig som en grå, gammel sag, hvis jeg skulle nægte dem, at følge med udviklingen. Det er meget tydeligt, at Halloween er kommet for at blive…

Og – eftersom jeg er fortaler for at omfavne vores skygger og kaste lys over dem, så giver det sådan set også fin symbolsk mening, at have en ‘højtidsfejring’ hvor skyggerne får lov til at komme ud af skabet. Hvor vi iscenesætter og italesætter det skræmmende, makabre, det uhyggelige, grumme, mørke uforståelige og uhåndgribelige. En fest hvor de døde mindes i en legende bevægelse med gru og grin på samme tid. For livet og døden er  2 sammenhængende aspekter af eksistensen, som er lyset og mørket i sammenspil. Det eneste ultimativt sikre ved livet, er døden. Det er dødeligt at leve. Og alligevel er døden både skræmmende og tabuiseret. Men denne tid som vi lever i, bryder tabuer, forløser skyggelag.

Så jeg velkommer Halloween og på fredag har vi inviteret klassekammerater hjem til atter en Halloween-fest, hvor vi skal lege, have ‘ulækker’ føde og slå til pinata.

Velkommen Halloween!