Århundredets længste måneformørkelse 27. juli: Derfor bliver Månen rød

Uanset hvor i Europa du tilbringer sommeren, har du chancen for at se Månen blive blodrød.

I aften kl 22.22 er der fuldmåne. I aften er der også måneformørkelse, kaldet blodmåne.

Det bliver den længste måneformørkelse i det 21. århundrede, og så får den et smukt, rødt skær.

Fredag 27. juli kan du opleve det fascinerende astronomiske syn, som også kaldes ‘blodmåne’.

Men hvad er det egentlig, der sker? Hvorfor sker det lige nu og her? Og hvor kan man bedst se den?

Lær alt, hvad du skal vide, om den kommende måneformørkelse her.

Vil du have de præcise tider for, hvornår du kan se blodmånen, der, hvor du befinder dig 27. juli, kan du se det på timeanddate.com.

Hvad sker der ved en måneformørkelse?

En total måneformørkelse opstår, når Månen ved fuldmåne glider gennem det, man kalder Jordens kerneskygge.

Når Månen passerer gennem Jordens skygge, vil den først blive formørket – næsten som en lynudgave af det, man ser under de forskellige faser, Månen gennemgår i løbet af en måned – for så at blive rød under den totale formørkelse.

Til sidst vil man igen kunne se, hvordan fuldmånen langsomt dukker frem.

To måneformørkelser om året

Da Månens bane omkring Jorden hælder ca. 5 grader i forhold til Jordens bane omkring Solen, vil Månen ved fuldmåne i de fleste tilfælde passere enten over eller under Jordens skygge.

To gange om året passer geometrien dog sådan, at Månen ved fuldmåne samt ved nymåne, når Månen er placeret mellem Jorden og Solen, og hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, netop passerer Jordens bane, så Solen, Jorden og Månen står på linje – og så opstår der formørkelser.

Den skygge, som Jorden kaster bagud i rummet, er nemlig kegleformet og meget langstrakt.

Det er den, man kalder kerneskyggen, og den har en bredde, der, når den er størst, svarer til Jordens diameter.

Kerneskyggens diameter lige bag Jorden er ca. 3,7 gange så stor som Månens diameter.

Selvom kerneskyggens diameter bliver mindre, jo længere væk man kommer fra Jorden, er den stadig næsten tre gange Månens diameter, der hvor Månen befinder sig i forhold til Jorden (384.400 km).

Der er med andre ord rigeligt med plads i skyggen til Månen. Den langstrakte jordskygge strækker sig yderligere godt en million kilometer længere ud i rummet bag ved Månen.

Forklaringen bag blodmånen

Under en total måneformørkelse får Månen et rødt skær og kaldes som nævnt ‘blodmåne’.

Når Månen opholder sig inde i jordskyggen, bliver Månen kobberrød under totaliteten, altså, når Månen er i Jordens kerneskygge. Dette kan virke mærkeligt, da Solens stråler jo blokeres af Jorden.

Forklaringen er, at – selvom lyset af natur udbreder sig i rette linjer – så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under rejsen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.

Blodmåne i danmark 27. juli/måneformørkelse

Fredag 27. juli finder årets astronomiske begivenhed sted. Jorden vil kaste sin skygge på Månen, og den bliver blodrød under en af de bedste måneformørkelser, vi har set længe.

Alt om årets måneformørkelse

Årets totale måneformørkelse er helt særlig. Det vil nemlig være den længste, vi har haft i det 21. århundrede. Den totale formørkelse vil vare 1 time og 43 minutter.

I Danmark går vi glip af den første del af formørkelsen, da Månen først står op i Danmark, minutter inden den er helt formørket og altså blodrød.

Fra Danmark ser man mest af måneformørkelsen fra Bornholm, hvor Månen står op kort efter kl. 21, mens man ser mindst fra Vestjylland, hvor Månen først står op efter kl. 21.30 – vi kan dog se mere end en time af blodmånen overalt i landet.

Totaliteten begynder kl. 21.30, og formørkelsen topper kl. 22.21, hvor Månen altså befinder sig midt i Jordens kerneskygge, men helt indtil kl. 23.13 vil vi kunne se den blodrøde Måne.

Herefter slutter den totale formørkelse, og den partielle (delvise) tager over. Her vil vi kunne se, hvordan den fuldt oplyste Måne langsomt dukker frem igen.

Kl. 00.19 vil den partielle formørkelse slutte, og kl. 01.28 vil den såkaldte penumbrale formørkelse, hvor Jorden kun skygger for en del af Solen, og det er svært at se, at Månen overhovedet er formørket, også være ovre.

Gode råd til at se formørkelsen

Man behøver ikke noget særligt udstyr for at se måneformørkelser. Det er altid flot at kigge på månen gennem en kikkert eller et teleskop, men selve formørkelsen kan man opleve helt uden udstyr.

Der er dog et par andre ting, som du kan være opmærksom på.

Tjek vejrudsigten! Hvis det er overskyet, kan vi desværre ikke se formørkelsen.
Tag godt med tøj med. Selvom det er sommer, kan det godt være koldt at sidde stille længe.
Tag noget med at sidde eller ligge på.
Hav frit udsyn til den sydøstlige og sydlige horisont. Månen vil stå meget lavt under formørkelsen.

Hvornår er næste måneformørkelse?

Der går faktisk ikke særlig lang tid, før vi igen kan opleve en total måneformørkelse.

Allerede 21. januar 2019 sker det igen. Her vil maksimum være i de tidlige morgentimer. Du kan se detaljerne om den formørkelse på dette link.

Herefter går der mange år, før vi igen kan opleve en total måneformørkelse fra Danmark. Den næste finder nemlig først sted 7. september 2025.

Hold også udkig efter planeter

Mens du venter på, at Månen står op, kan planeten Venus ses mod vest kort efter solnedgang. Den ligner en meget klar stjerne og er flot i denne tid.

Mars vil stå lidt til venstre (øst) og lidt under Månen. Den vil have en flot, rødlig farve, så det er også værd at holde udkig efter den.

Mod højre (vest) kan du se Saturn og længere mod vest også Jupiter. Jupiter lyser meget klart, men også Saturn burde være værd at holde øje med.

Kom til et arrangement nær dig!

Rundt omkring i landet vil der være arrangementer, hvor du kan blive klogere på måneformørkelsen og se den sammen med andre.

Du kan finde et arrangement nær dig i denne facebook-begivenhed, der er oprettet af Brorfelde Observatorium, Tycho Brahe Planetarium, Kroppedal museum og Steno Museet.

På Tycho Brahe Planetarium begynder aftenen med et foredrag i den store Kuppelsal.

Læs mere, og køb billet via dette link.

Efter foredraget drager alle mod Amager Strand, hvor mulighederne for at se formørkelsen er rigtig gode.

Der vil Tycho Brahe Planetarium, i samarbejde med Naturcenter Amager Strand, opstille tre formidlingspunkter, hvor man kan se gennem teleskoper, kikkerter og snakke med guider, der kan fortælle meget mere om Månen.

Det arrangement kan du læse mere om på Facebook her.

Kilde: Videnskab

Læs også mit indlæg om de spektakulære begivenheder i solsystemet i 2018 her

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia