Har du talt med din baby i dag?

Opskrift på Luciabrød

I anledning af Lucia/lysfesten i dag, vil jeg bage Luciabrød:

 

Ingredienser

12 stk. pr. portion

  • 75 g smør
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk sukker
  • ¼ tsk safrantråde (ca. ¼ gram)
  • 1 æg
  • ½ tsk groft salt
  • 400 g hvedemel (ca. 6½ dl)

Pensling

  • sammenpisket æg

Pynt

  • korender

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Stød sukker og safrantråde i en morter, til safrantrådene er helt knust. Rør “safransukkeret” i mælkeblandingen sammen med de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med en ske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 12 stykker. Tril fx nogle stykker i fingertykke pølser, der formes til S”er.

Del de andre stykker dej i hver 3 dele og tril dem til 13 cm lange pølser. Form pølserne til figurer, se billede. Læg luciabrødene på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 min. Pensl brødene med æg, pynt med korender og bag luciabrødene midt i ovnen.

Server evt. luciabrødene med koldt smør.

Tips

Safran kan erstattes af ½ tsk stødt gurkemeje(men så går du glip af safransmagen). Korender kan erstattes af rosiner.

Bagetid

Ca. 12 min. ved 225° – traditionel ovn.

skaermbillede-2017-12-13-kl-08-12-33

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du talt med din baby i dag?