Lykketal og uheldige tal

Tallet 9

Mange anser det for at være et lykketal. Først og fremmest fordi der går 9 måneder fra undfangelsen af et menneske, til det bliver født. Men det skyldes også, at det er resultatet af 3 x 3. Tallet 3 er nemlig også et lykketal, og når det potenseres op – altså ganges med sig selv – så får vi et tal, der ifølge folketroen indeholder en stor kraft og effektivitet.

Desuden er der det matematiske raffinement ved 9-tallet, at ligegyldigt hvilket tal, man ganger det med – så bliver tværsummen altid 9! Fx: 9 x 7 er 63. Tværsummen får man ved at lægge 6 og 3 sammen, hvilket giver 9. Det kan ikke lade sig gøre med noget andet tal.

Siden vikingetiden er 9-tallet blevet opfattet som magisk

Tallet 9 har haft en religiøs-magisk betydning i Norden i hvert tilfælde i 1.000 år. 9 var et helligt tal for vikingerne – et kraftfuldt tal knyttet til offerblot og kult. Tyske biskopper, der rejste rundt blandt danerne, har skrevet om vikingernes offerfester. At vikingerne hvert 9. år i januar havde en offerfest, hvor de ofrede 9 hankøn af enhver art levende væsen. En anden biskop skrev, at der var 99 ofre. Man kender også tallet 9 fra andre dele af den nordiske mytologi: de 9 valkyrier og de 9 norner. 9 optræder også flere steder i Edda-digtene.

Også 3-tallet bringer lykke
Et andet lykketal er 3. Mange anser det for at være det absolut mest lykkebringende tal. Det er et frugtbart tal, der har en særlig kraft og bærer kimen i sig til noget større. Når man ganger 3 med det foregående tal – altså 2 – får man et tal, der er betydeligt større end både 3 og 2.

Tallet 3 har i sig en rytme ligesom livets. 1 – 2 – 3. En begyndelse, en midte og en afslutning. Vi har alle en fortid – vi lever i en nutid – og vi kan se en fremtid i møde.

7-tallet og livets rytme
På samme måde er det med tallet 7. Det har også relation til livet. Man kan sige, at det angiver selve rytmen i alle former for liv. Det har altid været kendt, at alt liv følger månen igennem dens faser: den tiltagende måne, fuldmånen, den aftagende måne og nymånen. Det svarer til, at man fødes, man vokser sig stor, man når et højdepunkt og langsomt er man i aftagende, indtil man dør – hvor man så måske gerne vil i den 7. himmel. Og månens faser varer netop 7 dage hver (ikke helt præcist, men næsten).

Astronomi og matematik
At månens faser tilsammen varer 28 dage, er en astronomisk kendsgerning, som sumererne, der boede i Mesopotamien (det nuværende Irak), allerede for 6.000 år siden beregnede sig frem til. Og astronomien har givet vis en betydning for, hvilke tal, der gennem tiden er opfattet som særlige.

Det har matematikken også. Med 7-tallet er det fx sådan, at hvis man lægger alle tal fra 1 til 7 sammen, så får man 28, som svarer til månens rytme. Den slags matematiske spidsfindigheder har været med til at bestyrke folks tro på, at nogle tal har en særlig symbolik i sig.

Tallet 3 i Biblen
Talsymbolik fyldte meget hos oldtidens digtere og filosoffer. Og troen på, at nogle tal har en særlig magisk kraft, blev bestyrket i den kristne tid – ikke mindst fra Bibelen, som indeholder utallige eksempler på vigtigheden af fx tallet 3. Fra det Ny Testamente kan nævnes: 3 vise mænd, Jesus var udsat for 3 fristelser i ørkenen, han fornægtede Peter 3 gange, og der gik 3 dage fra korsfæstelsen til opstandelsen. Dertil kommer tanken om Treenigheden.

Det er vanskeligt at udrydde en forestilling om, at nogle tal har en særlig betydning og effekt, når gammel hedensk overtro kombineres med argumenter fra astronomien og matematikken, og endelig forenes med Bibelens skrifter.

Talsymbolik i eventyr, sagn og viser
Troen på visse tals særlige kræfter har derfor overlevet i århundreder og kan findes i eventyr, i sagn, i viser og i traditioner. I eventyr er det atter tallet 3, der især ses: 3 håbefulde unge svende skal igennem 3 prøver for at få kongens datter og der bliver festet i 3 dage, når det så lykkes.

Man kender også 3-tallet fra situationer i nutiden: man skal gøre noget eller sige noget 3 gange, for at det virker. Ved starten af et løb, siges der: Klar, parat, start. Ved en auktion: første, anden, tredje gang. I børnelege: ”… og tredje gang så tager vi ham…”. Og hvem kender ikke udtrykket: alle gode gange 3.

Uheldige tal
Ifølge Dansk Tipstjeneste er tallet 13 det næstmest udtrukne Lotto-vindertal – kun overgået af 15. Ikke desto mindre har tallet 13 ikke et godt rygte. Langt de fleste forbinder det med noget uheldsvangert.

13-tallet har en lang historie
Tallet 13 har spillet en særlig rolle helt tilbage fra sumererne. De var dygtige astronomer og astrologer, og det var dem, der opdagede, at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage. Derfor inddelte de året i 12 måneder á 30 dage. Det gav så et år på 360 dage, hvilket skabte et problem, for sumererne havde også regnet sig frem til, at solåret er på 365 dage. Det gav en forskel på 5 dage, som i løbet af 6 år ville blive til en hel måned. Det problem løste de ved at indskyde en 13. måned.

13 tallet symboliserer et brud på det almindelige
På den måde kom tallet 13 til at fremstå som et afvigende tal – et brud med det almindelige. Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra det normale. Efterhånden kom 13 til at stå for noget uheldigt – et tal der varslede noget ondt.

I dag støder vi oftest på det uheldige 13-tal i forbindelse med den udbredte forestilling, at man ikke må være 13 til bords, for så sker der noget frygteligt med den 13. person.

Den ide stammer højst sandsynligt fra Det nye Testamente. Ved den sidste nadver samledes Jesus med de 12 apostle, og få dage efter blev han korsfæstet.

13-tallet i den nordiske mytologi
I den nordiske mytologi sad der i Valhal 13 guder til bords, og her var det den gode Balder, der blev myrdet af Loke. I eventyret om Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, hvorfor den 13. fe forbander Tornerose, så hun må sove i 100 år.

I dag undgår mange virksomheder tallet 13
13-tallet er et meget magtfuldt tal, forstået på den måde, at mange virksomheder tager folks irrationelle angst for det seriøst. Nogle skyskrabere har ikke en 13. etage eller måske findes værelse 13 ikke på hotellet, ligesom nr. 13 kan være umuligt at opspore i visse gader. Der findes lufthavne, hvor man ikke kan blive kaldt ud til Gate 13, og fly uden en række 13. Visse hospitaler undlader at have en operationsstue nr. 13. Da der i sin tid fandtes sporvogne i København, var der i en årrække en linje 12 og 14, men ikke 13.

Håb og tryghed
Der findes et eksempel, hvor tallet 13 optræder i en sammenhæng, hvor det ikke står for noget uheldsvangert. Når man bruger formlen 7 – 9 – 13, er det et udtryk for, at det man håber, vil ske, nu også sker på den måde, man har forhåbning om.

Eksemplet viser, at vi som mennesker helst vil det bedste – her er et uheldigt tal vendt til noget lykkebringende. I folketroen er der da også flest tal, der er lykkebringende, og ikke så mange, man forbinder med ulykke. Vi håber på det bedste – vi ønsker os tryghed. Men det kan være svært at finde tryghed i en uoverskuelig verden, så selv i vores moderne og oplyste samfund er der situationer, hvor overtroen kan bruges til at skabe sammenhæng og mening – og helst en positiv mening.

Lykketal før og nu
Før i tiden var bl.a. astronomien og kristendommen, der havde indflydelse på brugen af tal i folketroen. I vores nutidige vestlige verden, hvor individualismen er meget fremtrædende, er der sandsynligvis lige så mange lykketal, som der er muligheder for at vælge et.

Kilde: Det kongelige bibliotek