Har du dræbt et grantræ i år? Højtid for trædrab

Jeg har det svært med juletræer. Jeg betragter det som ødselt og manglende etik, at ofre et helt træ, der har vokset i 8-12 år, for at det skal fyldes med julepynt og glitterstads, for at stå indenfor i huset nogle dage og pynte, for så at sygne hen og dø. Det er længe siden jeg har haft sådan et afskåret juletræ. Sidste år boede vi i en lille lejlighed, og jeg købte en lille gran i potte. Det blev pyntet efter alle kunstens regler af min da 6 årige datter. Toppen visnede dog grundet stjernen, så det er blevet til en slags granbusk. Den flyttede med os, da vi flyttede her i sommer, og står ude foran hoveddøren. Vi har aftalt at plante den ved søbredden på Christiania. Den er ikke rigtig egnet som juletræ igen i år…

For i år bor vi i hus og har mere plads, og i år skal vi holde jul hjemme for første gang i mange år, og med alle mine 5 børn hjemme. Det er Lotus’ første jul. Det skal være en varm og dejlig jul. Jeg har været lidt i et dilemma, eftersom jeg gerne vil have et stort og flot træ, der kan stråle og rumme gaver, og familiens trædans… Men jeg kunne simpelthen ikke stå inde for at skulle dræbe et træ for sagen, så jeg blev glad, da jeg opdagede Irma havde større graner i potter til bare 100 kroner. Sådan et var vi ovre og hente i går, og børnene valgte det. I dag er det pyntet af børnene, og det klæder stuen ganske fint. Det er godt nok så lavt, at vi store kan gå rundt om træet og se hinanden i øjnene, men det kan vi så også over vores etiske trævalg. Det føles godt i hjertet og etikken, at følge traditionen, men gøre det med bæredygtighed og fremtiden for øje. Det føles rigtigt, at lære børnene noget om naturen, om ansvarlighed, og at slå et slag for livet, fremfor at dræbe et træ, bare for at skabejulestemning og ‘bare’ fordi det er norm og tradition. Det er for bevidstløst til mig…