Lykketal og uheldige tal

Har du dræbt et grantræ i år? Højtid for trædrab

skaermbillede-2017-12-18-kl-21-04-34

Jeg har det svært med juletræer. Jeg betragter det som ødselt og manglende etik, at ofre et helt træ, der har vokset i 8-12 år, for at det skal fyldes med julepynt og glitterstads, for at stå indenfor i huset nogle dage og pynte, for så at sygne hen og dø. Det er længe siden jeg har haft sådan et afskåret juletræ. Sidste år boede vi i en lille lejlighed, og jeg købte en lille gran i potte. Det blev pyntet efter alle kunstens regler af min da 6 årige datter. Toppen visnede dog grundet stjernen, så det er blevet til en slags granbusk. Den flyttede med os, da vi flyttede her i sommer, og står ude foran hoveddøren. Vi har aftalt at plante den ved søbredden på Christiania. Den er ikke rigtig egnet som juletræ igen i år…

For i år bor vi i hus og har mere plads, og i år skal vi holde jul hjemme for første gang i mange år, og med alle mine 5 børn hjemme. Det er Lotus’ første jul. Det skal være en varm og dejlig jul. Jeg har været lidt i et dilemma, eftersom jeg gerne vil have et stort og flot træ, der kan stråle og rumme gaver, og familiens trædans… Men jeg kunne simpelthen ikke stå inde for at skulle dræbe et træ for sagen, så jeg blev glad, da jeg opdagede Irma havde større graner i potter til bare 100 kroner. Sådan et var vi ovre og hente i går, og børnene valgte det. I dag er det pyntet af børnene, og det klæder stuen ganske fint. Det er godt nok så lavt, at vi store kan gå rundt om træet og se hinanden i øjnene, men det kan vi så også over vores etiske trævalg. Det føles godt i hjertet og etikken, at følge traditionen, men gøre det med bæredygtighed og fremtiden for øje. Det føles rigtigt, at lære børnene noget om naturen, om ansvarlighed, og at slå et slag for livet, fremfor at dræbe et træ, bare for at skabejulestemning og ‘bare’ fordi det er norm og tradition. Det er for bevidstløst til mig…

skaermbillede-2017-12-18-kl-21-01-41

skaermbillede-2017-12-18-kl-21-02-11

Lidt fakta
Danmark er en af Europas største producenter af juletræer med en årlig eksportindtægt på 1.5 mia. kr. Der dyrkes i alt 10 mio. juletræ. Heraf eksporteres ca. 9 millioner juletræer, og det gør Danmark til Europas førende eksportør af juletræer. Omkring halvdelen af eksporten går til juletræets hjemland, Tyskland. Derudover produceres hvert år ca. 35.000 tons klippegrønt, hvoraf størstedelen bliver brugt til eksport.
Målrettet produktion af juletræer
Før i tiden blev juletræerne leveret fra store skove med tømmerproduktion, men i 1960´erne begyndte Danmark en målrettet produktion af juletræer i plantager. Det gælder særligt nordmannsgraner, der passer godt til det milde danske kystklima, og er et af de mest populære juletræer.
Efterspørgsel på økologiske juletræer
På trods af en stigende efterspørgsel på økologiske juletræer er kun ca. 50.000 af de juletræer, der produceres i Danmark, dyrket økologisk. Det tager to til fire år længere at dyrke et økologisk træ end et konventionelt træ, fordi det ikke er tilladt at bruge kunstgødning i den økologiske produktion.
Normannsgran er populær, trods det belaster miljøet markant
Nordmannsgranen er det mest populære juletræ herhjemme, men det kræver store mængder gødning og plantegift, når det dyrkes konventionelt. Så vil du have en en nordmannsgran, kan det godt betale sig at vælge et økologisk.Alternativt kan du også vælge en rødgran, der ikke er ligeså miljøforurenende. Et problem ved rødgranen kan være, at det taber mange nåle, men hvis du opbevarer det køligt og venter med at sætte det ind i den varme stue til jul, så holder det bedre. Sæt det også gerne i en juletræsfod med vand.Julen varer lige til påske, men det gør juletræet desværre ikke (med mindre det er genbrugeligt eller har et rodnet). Så husk at få det genbrugt rigtigt.Hvis du har en have kan du ligge det i et hjørne til glæde for dyrelivet eller smide det på komposten. Hvis ikke skal du aflevere det til have- eller bioaffald på genbrugsstationen.
Kilder: Skoven i skolen, Miljø- og fødevareministeriet, Grøn Forskel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykketal og uheldige tal